Spotify x World Health Organization
Problemformulering
Flere og flere unge er i farezonen for at udvikle høreskader og tinnitus i en tidlig alder pga. længerevarende eksponering af høj musik gennem høretelefoner. Hvordan får vi flere unge i aldersgruppen 18-29 år til at passe bedre på deres hørelse?
Indsigter
Hvis man skruer op nu, kan man risikere at skrue ned for sin hørelse senere. Der ses en markant stigning i tinnitus blandt unge, og tal fra WHO viser en risiko for en “generation høreskade“, hvis ikke brugen af høj musik reduceres. Gennem vores spørgeskema fandt vi frem til, at 71 % af unge er kun lidt eller slet ikke nervøse for at få en høreskade – et fænomen, som ligeledes fremstod i vores voxpop, hvor vi bevidst tog fat i unge med musik i ørerne. Det tyder det på, at der ikke er nok information om høreskader, der når ud til unge. Det er her, lyttepauser kan hjælpe med af forebygge en “generation høreskade”.
Debrief
Hvordan kan Spotify og WHO gøre det relevant og let at få sunde lyttevaner?
Løsning
En kampagne, der skal forebygge høreskader blandt unge. Kampagnen tager udgangspunkt i det populære ungdomsudtryk “bas ned”, hvilket betyder “slappe af, “tage det roligt”, “skrue lidt ned”. Tilgangen er oplysende, men uden løftede pegefingre, og understøtter følelsen af at være forstået og støttet i en positiv adfærdsændring. Målet er at skabe lyst til at skrue ned og tage pauser gennem Spotifys nye funktion, “Lyt sikkert” – uden at gå på kompromis med musikglæden.
Spotify og WHO gør det relevant og let for dig at få sunde lyttevaner
Spotify og WHO gør det relevant og let for dig at få sunde lyttevaner
Personaer
Simons brugerrejse

Simon er på vej hjem fra arbejde. Imens han venter på bussen, lægger han mærke til en plakat fra Spotify.

Han sidder i bussen, hvor der er en reklame fra Spotify på busryggen.

Han ser, at der er en ny funktion i Spotify, hvor man kan slå lyttepauser til. Han tjekker det ud, men slår det ikke til.

Han går ind i ankomsthallen ved Københavns Hovedbanegård, hvor han skal skifte til et S-tog.

Han opdager en lanceringsbooth fra Spotify, hvor der er skærme og høretelefoner. Man kan opleve, hvordan det er at have en høreskade, hvilket han prøver.

I S-toget beslutter Simon sig for at slå lyttepauser til i Spotify.
Claras brugerrejse

Clara tjekker sit Instagram feed. Her kommer hun forbi Spotify's opslag om sunde lyttevaner, liker det, men uden at tænke videre over det.

Hun tager cyklen hjem fra sin uddannelse i Kolding. Hun ser, der er et sadelovertræk på sin cykel.

På vej hjem fra hendes uddannelse cykler hun forbi en abribus med en af Spotify's plakater.

Om aftenen hygger Clara sig med at se videoer på Youtube. Her kommer hun forbi en annonce fra Spotify.

Næste gang Clara sætter musik på i Spotify, slår hun lyttepauser til.
Udrulning af kampagnen
Formålet med “Bas ned” er at oplyse om risikoen for høreskade, og at det kræver sunde lyttevaner for at undgå dette. Her er ønsket at få unge til at skrue ned til et sikkert lydniveau samt indføre lyttepauser.
Kampagnen består af tre plakater, SoMe-opslag, merchandise og et interaktivt event.







Oplev en høreskade
WHO anslår, at 1 milliard unge er i farezonen for at få høreskader pga. måden, vi lytter til musik på. Med en høreskade følger ofte følelsesmæssige og praktiske belastninger, og er hørelsen først ødelagt, kan den ikke repareres igen.
Med det interaktive pop-up event kan man høre, hvordan ens yndlingssang lyder med høretab og tinnitus.






